Skolebetjent til Niels Brock, fokus på tryghed og sikkerhed
Ansættelsessted
Bygningsvedligehold Nørre Voldgade 34 1358 København KStilling oprettet
Ansættelsesdato
Ansøgningsfrist
Er du ansvarsbevidst, serviceminded og god til at finde løsninger? Så kan du blive en del af et team, der sikrer trygge rammer for vores studerende.
Du skal bidraget til et sikkert og velfungerende miljø for vores studerende og medarbejdere. Hos Niels Brock får du en alsidig hverdag, hvor du bliver en central del af vores driftsteam på seks engagerede kollegaer.
Dine arbejdsopgaver
Som skolebetjent arbejder du på vores seks lokationer i København K og Frederiksberg C. Din rolle er at sikre, at vores bygninger og faciliteter fungerer optimalt og er et trygt sted at være. Du vil både skulle varetage drifts-og sikkerhedsopgaver samt håndtere konfliktsituationer mellem studerende.
Driftsopgaverne omfatter almindelig vedligeholdelse af bygninger, renholdelse af udeområder, klargøring af undervisningslokaler, mindre flytteopgaver og udlevering af undervisningsmaterialer.
Dit ansvar indbefatter også koordinering af opgaver med håndværkere og eksterne samarbejdspartnere, deltagelse i relevante udvalg samt løsning af ad hoc-opgaver. Du vil løbende få tilbudt relevante kurser.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Har en håndværksmæssig uddannelse eller dokumenteret erfaring inden for beredskab, sikkerhed eller vagt
- Har tekniske færdigheder og forståelse for It
- Er tålmodig og serviceminded og kan samarbejde med forskellige faggrupper
- Er mødestabil
- Besidder en god portion humor og har en robust karakter
- Tager ansvar og initiativ i det daglige arbejde
- Har gyldigt kørekort (minimum kategori B)
Vil du være en del af vores team?
Vi kan tilbyde et afvekslende job med mulighed for at forme din egen arbejdsdag i et tæt samarbejde med dine kolleger. Vores arbejdskultur er behagelig og uformel, og vi sætter pris på at være omgivet af gode kollegaer med plads til både seriøsitet og humor.
Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 28. januar 2026, men vi holder ansættelsessamtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Stillingen ønskes besat fra den 1. april 2026.
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via nedenstående link.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst på området. Der er mulighed for at søge om tillæg i henhold til reglerne for ny løn.
På Niels Brock ønsker vi at sikre arbejdsforhold, der giver en god balance mellem arbejdsliv og familieliv. Medarbejdere på Niels Brock med børn under 3 år har mulighed for at søge om nedsættelse af arbejdstiden på 10% uden lønreduktion.
Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte inspektør Boy Willendrup på bwi@nielsbrock.dk eller Facility Manager Claus Villumsen på cvi@nielsbrock.dk.
Om Niels Brock
Vi er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med mere end 15.000 studerende og elever. På Niels Brock har vi undervist i de merkantile fag i mere end 140 år. Det har givet os god erfaring og skabt solide netværk overalt i det danske erhvervsliv.
Gennem generationer har Niels Brock været synonymt med medarbejdere, der dygtigt og engageret skaber de bedste rammer for ambitiøse og, videbegærlige og innovative unges personlige og faglige udvikling.
Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen, og vi er anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever. Læs mere om os på www.nielsbrock.dk.